Hvorfor turistkontorer stille og roligt brænder ud på sociale medier

Tal med nok mennesker, der driver sociale medier for et turistkontor, og et mønster viser sig hurtigt. Ingen siger det til det officielle møde, men uofficielt er de fleste trætte. Ikke trætte af destinationen. Trætte af løbebåndet: endnu en Reel, der skal være klar til torsdag, endnu en trendy lyd, der skal læres, før den holder op med at være trendy, endnu et format, der virkede for en konkurrerende region sidste måned, og som nu skal kopieres, før vinduet lukker.

Det underlige er, hvor lidt det hele ser ud til at lægge sig oven på hinanden. Et opslag klarer sig godt i to dage, og så er det væk, begravet under hvad algoritmen ellers besluttede at belønne den uge. Der bygger sig ikke noget op nogen steder. Næste måned starter forfra på nul, og måneden efter det samme. Et marketingteam kan arbejde i topfart i et år og ende med en mappe fuld af klip og et følgertal, der stadig ikke forklarer, om noget af det bragte nogen til destinationen.

Intet af dette er en kritik af de mennesker, der udfører arbejdet. De fleste er dygtige til det, ofte bedre, end budgettet eller bemandingen burde tillade. Løbebåndet sidder bare i selve formatet. Kort indhold skal være konstant for overhovedet at betyde noget, fordi hele dets værdi afhænger af at blive fodret til en algoritme, der glemmer det inden for få dage.

Vi tror, der er plads til noget, der ikke kræver det: en kanal, filmet én gang, der bare bliver ved med at køre, i årevis, uden at skulle genopfindes hver uge blot for at forblive synlig. Ikke i stedet for alt det andet, en destination allerede gør. Bare én ting i miksen, der ikke skal indhentes. Hvis det lyder mere som en lettelse end endnu et projekt, fortæl os om jeres destination, så kan vi tale om, hvad sådan en kanal reelt ville kræve.