Train Otaku: Japans kultur for togkiggeri

I Japan findes der et bestemt ord for togelskere: tetsudou otaku, ofte forkortet til "train otaku". Nogle samler på køreplaner. Nogle rejser på tværs af landet for at fotografere et enkelt sjældent lokomotiv. Andre nøjes med at se på, i timevis, fra togets front, mens de filmer skinnerne, der strækker sig lige frem. Denne sidste vane har sit eget navn, zenmen tenbou, frontudsigtsoptagelser, og det er stille og roligt blevet en af landets mest holdbare videogenrer. Dvd'er med uklippede førerrumsture er blevet solgt i årtier. På YouTube får time lange optagelser af helt almindelige pendlerlinjer jævnligt millioner af visninger.

Det slående er, hvor lidt der sker i disse videoer, og hvor lidt det tilsyneladende betyder. Et signal skifter. En perron glider ind i billedet og tømmes igen. Skinnernes rytme tikker forbi nedenunder. Ingen prøver at gøre turen spændende, for turen var aldrig problemet. Den skulle bare vises, hel og uden hast, for at folk ville se den.

Vi har kaldt vores egen togkanal Train Otaku af netop denne grund. Længe før langsomt fjernsyn havde et navn andre steder, havde Japans togentusiaster allerede regnet ud, at et togvindue, ladet i fred, er nok.